www.dendrologi.dk Martin Reimers Sj�ldne tr�er, buske og bambus


Forside


Skæbnetræ

Clerodendrum

Clerodendrum er en stor slægt med ca. 400 arter hvor de fleste er stauder. Slægten henføres til læbeblomstfamilien (Lamiacae) og findes udbredt i Østen og Afrika.

I Danmark dyrkes to-tre arter som på trods af deres skønhed er temmelig sjældne.




Clerodendrum bungei (Bungei´s skæbnetræ)
Bungei´s skæbnetræ ses sjældent i Danmark. Det er ikke et træ men en halvbusk under danske forhold der ofte fryser ned i almindelige og kolde vintre.


Bungei´s skæbnetræ. Clerodendrum bungei. Sjældne og frostfølsomme træer og buske i Danmark. www.dendrologi.dk. Martin Reimers
Blomstrende plante beskyttet op ad husmur i dyb skygge.
Felstedvej 11, Gråsten, 13.09.2014.



Den sætter lodrette skud, oftest uden sidegrene. Øverst på skuddene, der bliver 1-1,5 meter høje, kommer en tæt blomsterskærm med stærkt sødt duftende lyserøde blomster i september-oktober. Selv om planten fryser ned og skyder nye stængler når den at blomstre på årsskuddene hvis den står lunt og i læ. Bladene er relativt store og mørkt hjerteformede. De lugter ikke godt når de knuses, men er smukke med et tropisk udseende.
Planten holder af fuld sol men bliver næsten mere eksotisk i skygge.


Bungei´s skæbnetræ. Clerodendrum bungei. Sjældne og frostfølsomme træer og buske i Danmark. www.dendrologi.dk. Martin Reimers Blomsterstanden er smuk også før udspring med de kølleformede knopper.
Felstedvej 11, Gråsten. 18.08.2009.



Som indehaver af planten får man let et had/kærlighedsforhold til den. Kærlighed på grund af blomsternes udseende, deres fine duft og den sene blomstring samt bladenes tropiske fremtoning. Had på grund af dens evne til at sætte masser af rodskud. I starten er det fint, så er der aflæggere af planten til venner og bekendte, men uden en effektiv rodspærre, spreder planten sig til et stadig større område i haven og kan ende med at blive et helt krat af risede oprette skud.
Arten stammer fra Kina.
USDA zone 8.


Clerodendrum bungei. Bungei´s skæbnetræ. Sjældne og frostfølsomme træer og buske i Danmark. www.dendrologi.dk. Martin Reimers
Den meget smukke og vidunderligt duftende blomsterstand hos bungei´s skæbnetræ.
Felstedvej 11, Gråsten. 18.08.2009.




Pink Diamond
Sorten har gullighvide bladkanter.
USDA zone 8 og mere frostfølsom end arten.


Bungei´s skæbnetræ. Clerodendrum bungei Pink Diamond. Sjældne træer og buske i Danmark. www.dendrologi.dk. Martin Reimers
Den frostfølsomme sort Pink Diamond espalieret op ad lun husmur i dyb skygge.
Felstedvej 11, Gråsten. 03.09.2007.


Bungei´s skæbnetræ. Clerodendrum bungei Pink Diamond. Sjældne og frostfølsomme træer og buske i Danmark. www.dendrologi.dk. Martin Reimers
De stært farvede næste prydkålagtige blade på sorten Pink Diamond.
Felstedvej 11, Gråsten. 06.01.2007.


Bungei´s skæbnetræ. Clerodendrum bungei Pink Diamond. Sjælde og frostfølsomme træer i Danmark. www.dendrologi.dk. Martin Reimers
Sorten Pink Diamond i al sin pragt - eller rædsel, alt efter smag.
Felstedvej 11, Gråsten. 06.01.2007.



Clerodendrum trichotomum (almindeligt skæbnetræ)

Almindeligt skæbnetræ har de samme fordele som bungei´s skæbnetræ med tropisk udseende, duftende smukke blomster og sen blomstring i august-oktober.


Almindeligt skæbnetræ. Clerodendrum trichotomum. Sjældne og frostfølsomme træer og buske i Danmark. www.dendrologi.dk. Martin Reimers
Pragteksemplar i rig blomstring.
Felstedvej 11, Gråsten. 21.08.2011.



Også denne art har dårligt lugtende blade når de knuses og den sætter rodskud men slet ikke i samme omfang som bungei´s skæbnetræ.


Almindeligt skæbnetræ. Clerodendrum trichotomum. Sjældne og frostfølsomme træer og buske i Danmark. www.dendrologi.dk. Martin Reimers
Endnu et skønt ca. 10 år gammelt naturligt "savanneformet" træ med flad krone og mængder af dannebrogsfarvede stærkt duftende blomster.
Felstedvej 11, Gråsten. 18.08.2009.


Blomsterne er ganske anderledes end på bungei´s skæbnetræ da de bliver dannebrogsfarvede. De stjerneformede blosterblade bliver oppustede røde og bægerbladene hvide. Frugterne bliver metallisk blå. Kombinationen af marcipanagtige røde bægerblade og blå kuglerunde frugter er meget speciel. 


Almindeligt skæbnetræ. Duftende blomster. Clerodendrum trichotomum. Sjældne og frostfølsomme træer og buske i Danmark. www.dendrologi.dk. Martin Reimers
Blomster og blomsterknopper.

Felstedvej 11, Gråsten. 06.08.2008.



Arten fryser sjældent helt ned selv om grenspidserne ofte skades af kulde. Den kan med tiden udvikle sig til et smukt lille fladkronet træ på 3- til 4-meters højde. Desværre har den en uvane med, efter en årrække pludselig at dø. Men, så skyder den nye rodskud og man kan starte forfra.


Almindeligt skæbnetræ. Blå frugt med røde bægerblade. Clerodendrum trichotomum. Sjældne og frostfølsomme træer og buske i Danmark. www.dendrologi.dk. Martin Reimers
Den fantastiske blå frugt på en bund af marcipanagtige opsvulmede bægerblade.
26.10.2007.



Almindeligt skæbnetræ er mere udbredt i Danmark end bungei´s skæbnetræ. Det vokser vildt i Kina, Japan og Korea.
USDA zone 7.


Var. Fargesii (haveskæbnetræ)
Denne varietet er svær at skelne fra arten. Den er lettest at kende på at bægerbladene ikke bliver rigtigt røde ved modenhed, højst lyserøde. Den er desuden mere rigtblomstrende og buskagtig. Ikke så almindelig i Danmark.
USDA zone 7 og mere frosthårdfør end arten.


Carnival (Variegata)
Gulliggrønne bladkanter.
USDA zone 7.



Clerodendrum colebrookianum (Nordøstindisk skæbnetræ)
Egentlig skulle denne art slet ikke være nævnt, men da et enkelt ældre eksemplar findes i Botanisk Have i Købehavn tages den alligevel med. Så vidt vides fryser planten ned de fleste vintre og har aldrig blomstret i Danmark. Ifølge litteraturen er den stedsegrøn med smukke hvide blomsterstande. Planten vokser under subtropiske og tropiske forhold.
Den formodes at kunne klare sig uden årlige nedfrysninger fra USDA zone 9 og op.


Nordøstindisk skæbnetræ. Clerodendrum colebrookianum. Sjældne og frostfølsomme træer og buske i Danmark. www.dendrologi.dk. Martin Reimers.
Sandsynligvis det eneste eksemplar i Danmark på friland. Planten er fra 1984.
Botanisk Have i København. 19.11.2011.


Forside: Dendrologi.dk

www.dendrologi.dk       -   Sjældne træer, buske og bambus i Danmark samt skov på Færøerne
Martin Reimers
©2023   -   Tlf.: 53 80 19 58   -   E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk