www.dendrologi.dk Martin Reimers Sj�ldne tr�er, buske og bambus


Forside: Skov på Færøerne

Klima

Indledning
Lavlandet på Færøerne har et ekstremt tempereret kystklima med efter danske forhold milde vintre, kølige somre, høj nedbør samt meget vind og stærke storme med salt i luften.
Det giver nogle særlige udfordringer i forbindelse med dyrkning af skov men også nogle helt specielle muligheder for at dyrke usædvanlige og frostfølsomme arter, blandt andet fra jordens sydlige halvkugle. Faktisk minder Færøernes klima om klimaet i de vintermilde og nedbørsrige egne der strækker sig i et bånd langs Europas Atlanterhavskyst fra Madeira i syd over det vestlige Irland til Shetlandsøerne nord for Skotland.

Færøerne dækker to klimazoner. Ca. 80% af landet ligger i arktisk klimazone der ligger højere end ca. 200 meter over havet. De resterende 20% har temperet klima.
Trægrænsen på Færøerne ligger ved samme højdegrænse og kun under de 200 m er det relevant at dyrke skov og frostfølsomme træer og buske.
Nedenstående oplysninger gælder kun den tempererede klimazone på Færøerne.


Temperatur
Helt afgørende for hvilke arter der kan dyrkes er naturligvis temperaturen og især vintertemperaturen. Gennemsnit for den koldeste vintermåned i Tórshavn, som er januar, når ikke længere ned end +3°C. (I Akraberg på sydspidsen af Suðuroy er den tilsvarende temperatur helt oppe på +4°C) Det er efter nordiske forhold ekstremt mildt. Danmark har f.eks. +0°C og Paris i Frankrig samme temperatur som Tórshavn, nemlig +3°C. Om vinteren er der sne og frostgrader nu og da på Færøerne, men frosten varer sjældent længe og når ikke ret langt ned i jorden.
Den absolutte kulderekord på Færøerne siden 1961 er på -12°C. Til sammenligning ligger den danske rekord på -31°C.
Det milde vintervejr betyder således at en række frostfølsomme arter kan dyrkes på Færøerne som f.eks. ikke kan dyrkes i Danmark.

Golfstrømmen luner Færøernes klima om vinteren men køler det til gengæld om sommeren. Varmeste måned i Tórshavn er august hvor gennemsnitstemperaturen ligger helt nede på knap +11°C, hvilket er en smule koldere end i Kangerlussuaq i Grønland.

Meget firkantet kan man i forhold til temperaturen sige at alle planter overlever men mange vokser ikke.
Da årstiderne temperaturmæssigt minder meget om hinanden når en del kontinentale træ- og buskarter ikke at modne om efteråret, derfor er det ganske normalt at se vinterskader i form af døde skudspidser. Til gengæld klarer en række arter sig ganske udmærket som kommer fra det sydlige Sydamerika med stort set identiske temperaturer. Det gælder for eksempel flere arter sydbøg (Eldlandsbók - Notfagus sp.) og hækfuchsia (Blóðroparunnur - Fuchsia magellanica).


Nedbør
Det regner altid på Færøerne siges der. Sandt er det naturligvis ikke men der er dog noget om snakken. Tórshavn har 209 regndage årligt mod Danmarks 121. Det er ikke så mærkeligt da Tórshavns årlige nedbør ligger på 1,3 meter mod Danmarks 0,7 meter årligt. Faktisk svinger nedbøren meget på Færøerne. I Akraberg regner og sner det 0,9 m om året mod hele 3,3 m i Hvalvik som kun ligger 25 km nordvest for Tórshavn.
Nedbøren fordeler sig anderledes i Tórshavn end i Danmark med relativt mindre regn i sommermånederne. Således regner det både i Tórshavn og i Danmark omkring 65-70 mm i juli måned.
Generelt gælder det at træer og buske på Færøerne sjældent mangler vand. Med lave sommertemperaturer er fordampningen også lav.


Skov på Færøerne. Kambregne. Blechnum spicant. www.dendrologi.dk. Martin Reimers
Skovbunden er mange steder fugtig med mos og bregner. Her ses den smukke kambregne
(Blóðkampur - Blechnum spicant) og spaghnum (Spaghnum sp.) ved en lille bæk under sydbøg
(Eldlandsbók - Nothofagus sp.) i Tórshavn Bypark.
24.09.2013.


Vind og storm
Med sin beliggenhed i Atlanterhavet blæser det en del på Færøerne. Desuden er storme relativt hyppige og ofte med vind der kan være meget stærk.
Faktisk er det svært overhovedet at dyrke skov på Færøerne hvis ikke der er læ. I Tórshavn og andre byer giver husene læ og særlig gode muligheder for dyrkning af træer og buske indtil de når op over hustagene. I det åbne landskab er der flere steder f.eks. bækslugter som giver læ nok til at træer og buske kan trives.

Orkan oplever man hyppigere på Færøerne end i Danmark. Således har Færøerne flere gange i nyere tid været hærget af orkaner med en middelvind omkring 50 meter i sekundet. I danske orkaner har middelvinden hidtil været under 40 m/s.
De stærkeste vindstød på Færøerne har ligget over 60 m/s mens Danmarks rekord fra 2013 er på 54 m/s.
Det betyder at orkaner er en meget begrænsende faktor for skovbrug på Færøerne. I skovene ser man tydeligt hvordan træer både er væltede og knækkede af de seneste storme. I byparken i Tórshavn har flere træer simpelt hen fået blæst toppen af.
Orkanen den 21. december 1988 ødelagde en stor del af Færøernes største skov, Tórshavns Byskov.


Skov på Færøerne. Stormskade i Gymnasieskoven. www.dendrologi.dk. Martin Reimers
Den sydlige ende af skoven ved Gymnasiet i Tórshavn med stormskadede klitfyr (Kontortafura - Pinus contorta).
25.09.2013.


Skov på Færøerne. Storm. Huse tøjret til betonklodser. www.dendrologi.dk. Martin Reimers
Selv visse pavillioner og skure bliver forankret til jorden med store betonklodser for at
de ikke skal flytte sig i kraftige storme.
Her er et billede af en tøjret kontorbygning på planteskolen i Tórshavn.

25.09.2013.


Forside: Skov på Færøerne

 

Forside: Dendrologi.dk

www.dendrologi.dk       -   Sjældne træer, buske og bambus i Danmark samt skov på Færøerne
Martin Reimers
©2017   -   Tlf.: 53 80 19 58   -   E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk