www.dendrologi.dk Martin Reimers Sj�ldne tr�er, buske og bambus


Forside: Skov på Færøerne

Skoven i Gøtugjógv                  Seværdighed Seværdighed

Eysturoy,
Gøtugjógv

Viðarlundin við Gøtugjógv

Skoven i Gøtugjógv er meget speciel. Den skiller sig ud fra de øvrige færøske skove ved at være en ren løvskov som hovedsageligt består af ahorn (Acer pseudoplatanus). Desuden er den som en af de få færøske skove privatejet.
Den ligger ca. 60 meter over havet ovenfor bygden Gøtugjógv og har en størrelse på 1,1 hektar.
Der løber flere små bække igennem skoven.



Skoven i Gøtugjogv, Vidarlundin set fra bygden, Skov på Færøerne, www.dendrologi.dk, Martin Reimers
Den privatejede løvskov ligger lige ovenfor bygden.
18.07.2014.


Skoven i Gøtugjogv set ud over fjorden med laksebær, Rubus spectabilis, vidarlundin, Skov på Færøerne, www.dendrologi.dk, Martin Reimers
Skoven er på tre sider omkranset af store krat af busken laksebær (Rubus spectabilis). En frodig nordamerikansk art der flere steder på Færøerne breder sig voldsomt.
18.07.2014.


Laksebær, Rubus spectabilis, vidarlundin, Skoven i Gøtugjogv, Skov på Færøerne, www.dendrologi.dk, Martin Reimers
Bærrene på laksebær (Rubus spectabilis) er spiselige.
18.07.2014.


Inde i skoven i Gøtugjogv, ahorn, ær, Acer pseudoplatanus, Skov på Færøerne, www.dendrologi.dk, Martin Reimers
Skoven giver et specielt indtryk med sit grønne bunddække og de krogede ahorntræer (Acer pseudoplatanus).
Til højre i billedet har lokale børn bygget en hule.
18.07.2014.


I modsætning til de offentligt ejede skove er der ingen stier, borde eller bænke i skoven og adgangsvejen er besværlig. Man må respektere at den er privatejet og nyde den uberørte natur uden at efterlade spor eller affald.


Japansk hestehov, Petasites japonicum i skoven i Gøtugjogv, vidarlundin, Skov på Færøerne, www.dendrologi.dk, Martin Reimers
Langs en af bækkene vokser den storbladede japansk hestehov (Petasites japonicus) og som bunddække den smukke lille sibirisk portulak (Garðalisa - Claytonia sibirica).
18.07.2014.


Indgangen til skoven i Gøtugjogv fra øst, vidarlundin, Skov på Færøerne, www.dendrologi.dk, Martin Reimers
Indgangen til skoven.


Bussen mellem Tórshavn og Klaksvik kører forbi Gøtugjógv. For at komme til skovens indgang skal man fra hovedvejen op ad Við Gjóna, til højre ad Vaktarhúsvegur, til venstre ad Brattagøta og i svinget ud over engen op mod skoven. Ikke nogen let adgang, men besværet værd!





Forside: Skov på Færøerne

 

Forside: Dendrologi.dk

www.dendrologi.dk       -   Sjældne træer, buske og bambus i Danmark samt skov på Færøerne
Martin Reimers
©2023   -   Tlf.: 53 80 19 58   -   E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk