|
Indledning
Tórshavn Byskov er simpelt hen "Skoven" på Færøerne.
Både den største, ældste, mest besøgte og mest
b∆etydningsfulde skov. Her er
alt hvad hjertet kan begære på 7,0 hektar. Det er lige så
meget en bypark og et arboret som en skov. Der er bakker og
dale, tæt skov og åbne rum, den rene bæk Havnará fyldt med ørreder,
smådamme, mindesmærke og kunstværker.
Byskoven ligger centralt placeret og bliver benyttet af et
utal af mennesker både til ophold og på gennemtræk. En
skov der i høj grad er med til at gøre Tórshavn til en grøn
by.
Udsigt over den største af dammene i Tórshavn
Byskov med mindesmærket for søfolkene der omkom under 2.
verdenskrig længst til højre i billedet. Midt for ses de
aparte og visuelt dominerende projektører ved Tórshavns stadion.
24.09.2013.
En af Færøernes største sitkagraner
(Sitkagrann
- Picea
sitchensis)
står tæt på den renvandede Havnará
der er fyldt med ørreder. Sitkagranen er knap 18 meter høj og
70 cm i brysthøjdediameter og muligvis fra skovens anlæg i 1903.
27.09.2013.
En bevoksning af ældre bøgetræer (Bók
- Fagus sylvatica) der tydeligvis
ikke trives optimalt. De er knudrede, lave og langsomtvoksende.
24.09.2013.
I den nordlige ende af Tórshavn Byskov ligger Færøernes
kunstmuseum. I forgrunden ses et abetræ
(Aputræ - Araucaria
araucana).
24.09.2013.
Træerne
Byskoven kan opfattes som et arboret med en samling af mange
forskellige træer. De dominerende træarter er sitkagran
(Sitkagrann
- Picea
sitchensis)
og klitfyr
(Kontortafura
- Pinus contorta),
men en række andre løv- og nåletræer vokser også udmærket i
skoven. Blandt andet kan nævnes forskellige ædelgranarter
(Aðalgran -
Abies sp.),
japansk lærk
(Japanslerkur - Larix kaempferi),
Lawsoncypres
(Lawson-sypris - Chamaecyparis lawsoniana),
flere sydbøgearter
(Eldlandsbók - Nothofagus sp.),
Vestamerikansk balsampoppel
(Balsamøsp - Populus trichocarpa),
røn (Roynir -
Sorbus sp.) samt
elle- (Eldri -
Alnus sp.) og
pilearter (Pilur -
Salix sp.)
Desuden findes forskellige træer som klarer sig mindre godt
som f.eks. abetræ
(Aputræ - Araucaria
araucana) og
almindelig bøg (Bók
- Fagus sylvatica).
En lille betonbunker, sandsynligvis bygget af den
britiske hær under besættelsen af Færøerne i 2. verdenskrig.
Forrest ses klitfyr
(Kontortafura
- Pinus contorta)
og i baggrunden ahorn
(Ahorn - Acer
pseudoplatanus).
27.09.2013.
Et stormfaldhul fra 1988 tilplantet med sølvgran
(Nobilaðalgrann - Abies procera)
der vokser, men ikke rigtig trives.
24.09.2013.
Stedsegrøn sydbøg
(Coihue-suðurbók -
Nothofagus betuloides)
har smukke blade som tilmed får en vidunderlig
rød farve når de visner.
24.09.2013.
Endnu et stormfaldsareal fra 1988 som blev plantet
til. I dette tilfælde med den løvfældende lenga
(Lenga-Suðurbók -
Nothofagus pumilio) der allerede er
ved at få efterårsfarver.
24.09.2013.
Den smukke lenga
(Lenga-Suðurbók -
Nothofagus pumilio)
med de origami-agtigt foldede blade.
27.09.2013.
Endnu en sydbøgeart finder man i Tórshavn
Byskov. Det er den storbladede løvfældende rauli
(Rauli-Suðurbók -
Nothofagus nervosa) som får smukke
broncefarvede blade ved udspring.
27.09.2013.
De vilde planter
Man kan ikke undgå at lægge mærke til den frodige natur i
skoven. Der er områder med dryppende vådt mos, flotte
kambregner
(Blóðkampur - Blechnum spicant),
fine blåbærbuske
(Aðalbláber -
Vaccinium myrtillus),
hedelyng (Vanligur
heiðalyngur - Calluna vulgaris)
og forskellige svampe
(Soppar).
Historien
Tórshavn Byskov er den ældste skov på Færøerne fra
1903. Den var fra starten på 6,5 hektar men er siden udvidet til 7,7 hektar.
Ønsket om at rejse skov ved Tórshavn i begyndelsen af
1900-tallet kom sandsynligvis fra Jóannes Patursson der var
kongsbonde på Kirkjubø og medlem af det danske folketing.
Den danske forstmand Christian Emil Flensborg fra Det danske
Hedeselskab blev opfordret til at besøge Færøerne for at se
nærmere på mulighederne for skovrejsning. Det gav hurtigt
resultat og allerede året efter blev plantagen anlagt bl.a.
i samarbejde med Trónd Hansen der var gartner på Færøerne og
i en årrække havde beskæftiget sig med haveanlæg og
træplantning.
En skelsættende begivenhed i skovens historie var stormen
den 21. december 1988 hvor en stor del af træerne væltede.
Siden da er stormfaldshullerne plantet til med nye spændende
træarter og skoven fremtræder smukkere end nogensinde med
lysninger og mange træarter i forskellige højder og
tykkelser.
Stormen skabte også en ny seværdighed i skoven; En
ældre klitfyr
(Kontortafura
- Pinus contorta)
væltede men voksede
videre. Den blev hurtigt til det mest elskede klatretræ på
Færøerne som sidenhen er slidt blank af utallige børn.
TV-indslag om stormen på færøsk (Se minut 17:40 - 19:30)
Find vej
Torshavn Byskov ligger godt en halv kilometer ovenfor
centrum mellem Hoydalsvegur og Varðagøta.
Forside: Skov på Færøerne
|
