|
Med den globale opvarmning er det nu
muligt at dyrke ægte laurbær ubeskyttet på friland i de
mildere dele af landet f.eks. i de sydligste egne,
i kystnære områder og i de større byer. Busken tåler ned til
ca. 12 graders frost svarende til USDA zone 8a.
I meget
kolde vintre kan den fryse helt ned og i kolde vintre få
brune blade og kviste. De fleste vintre kommer ægte laurbær
dog igennem uden frostskader i de mildere egne af landet.
Tæt laurbærbusk på 1,5 meters højde.
Kardemommevej 6, Rinkenæs. 2025.
Ud over at
være en skøn krydderplante i madlavningen er ægte laurbær smuk som en
tæt og stedsegrøn busk eller et lille træ og den er dejlig,
når den blomstrer med sine små gullige og velduftende
blomster i maj måned. Selv om vinteren er den fin med mørkegrønne blade
og bugtede bladrande samt mange
blomsterknopper.
Laurbær efter regnvejr med skinnende blade.
Solgårdsparken, Strøby Egede, 2020.
Blomstrende laurbær.
Wikipedia
commons, 2004.
Ægte laurbær trives bedst, blomstrer
mest og bliver tættest ved rigelig lys, men den kan faktisk
også gro, hvor solen stort set aldrig når ned som op ad
nordvæggen på et hus.
Topskud på ægte laurbær med tydelige nerver og
buklede bladkanter.
Kardemommevej 6, Rinkenæs.
2025.
Karakteristiske rødbrune bladstilke og stængler.
Kardemommevej 6, Rinkenæs. 2025.
I Danmark findes der efterhånden en del ægte
laurbær, som har vokset på friland uden beskyttelse en
årrække. Et af de ældste "træer" vokser på Amager og er over 40 år
gammelt.
Man kan se flotte eksemplarer
på op til næsten 7 meters højde blandt andet i Bogense, på Langeland
og på Amager.
Ægte laurbær kan dog forventes at blive
endnu større herhjemme, da den i Middelhavsområdet, hvor den vokser
vildt, bliver op til ca. 20 meter høj.
Mere end 40 år gammelt og over 6 meter højt ægte
laurbærtræ.
Amager,
2025.
Friske laurbærblade er rigtig gode i
madlavningen. De har en stærkere smag og duft end de tørrede
blade, man kan købe.
Den ægte laurbær findes i en smalbladet form (f.
angustifolia), der kaldes for pilebladet laurbær på dansk.
Busken har en mere søjleformet vækst end selve arten og den
skulle også være lidt mere frosthårdfør.
Pilebladet laurbær (Laurus nobilis f.
angustifolia).
Als, Stolbro. 2014.
Ud over den smalbladede form af ægte laurbær findes der en
række forskellige sorter i handelen.
Et godt eksempel er
sorten 'Chichester'.
Ægte laurbær 'Chichester'.
Gule partier på
bladene og enkelte gule blade.
Radbjerg,
Falster. 2025. Foto: Allan Dueskov.
Ægte laurbær
hører til laurbærslægten, som er en del af laurbærfamilien (Lauraceae),
hvor der findes ca. 45 slægter ialt.
Fra samme familie
kan man dyrke enkelte arter fra kamferslægten (Cinnamomum)
og sassafrasslægten (Sassafras).
Amerikansk sassafras (Sassafras albidum)
med fine høstfarver.
Den hører til laurbærfamilien, er
vinterhårdfør og kan dyrkes i Danmark.
Holland,
De Lutte, Arboretum Poort Bulten. 2018.
Ud over ægte laurbær findes der to arter
til i slægten nemlig kanarisk laurbær (Laurus
novocanariensis) og azorisk laurbær
(Laurus azorica), hvor sidstnævnte er mere
bredbladet end den kanariske laurbær.
Af disse to
arter er det nok kun den azoriske laurbær, man kan dyrke
udendørs i
Danmark og det kun i de mildeste områder, da den er mere
frostfølsom end ægte laurbær og kun tåler ned til ca. 10
graders frost (USDA zone 8).
Azorisk laurbær (Laurus azorica) med
blomsterknopper på friland.
Radbjerg, Falster. 2025. Foto:
Allan Dueskov.
2025
|
