www.dendrologi.dk Martin Reimers Sj�ldne tr�er, buske og bambus


Forside: Dendrologi.dk

Bellisbusk

Olearia

Bellisbuskene stammer fra Australien, New Zealand og New Guinea.
Det er buske, der hører til kurvblomstfamilien (Asteraceae) lige som solsikker og mælkebøtter.

Olearia macrodonta i Klaksvig, Thorshavn
Kan det blive skønnere ? - Bjerg-bellisbusk (Olearia macrodonta) i fuld blomst på 2-3 meters højde på Færøerne. Milde vintre, kølige somre samt et fugtigt klima. Så trives en række New Zealandske bellisbuske.
Klaksvik på Færøerne d. 11.07.2014.


Det er skønne, ofte rigtblomstrende og velduftende stedsegrønne buske, hvor nogen kan blive så store som små træer og andre kun krybende buske. En række arter fra New Zealand kan faktisk klare de fleste danske vintre, hvis de plantes på et vindbeskyttet lyst voksested i et vintermildt område som f.eks. en kystnær lokalitet eller i en by. Eventuelt kan de plantes op ad en husmur.

Her til lands har vi ingen hjemmehørende kurvblomstbuske, så det er eksotiske og fremmedartede buske, som vækker opmærksomhed, selv om deres blomster ikke er særligt store.

Da de er frostfølsomme og kan dø i en hård vinter, så kan det være en god ide, at have planter i reserve. Heldigvis er det nemt at få sommerstiklinger af en række af arterne til at slå rod.

De mest frosthårdføre arter kommer fra New Zealand og nogle af dem er omtalt nedenfor.

De kan typisk klare ned til 10 - 15 graders frost, men ved længere tids frostvejr og frost der går dybere i jorden, kan de dø ved færre frostgrader.

Det har vist sig, at en række af arterne gror fortrinligt nær kysten på Færøerne, hvor golfstrømmen giver mildere vintre, end vi har i Danmark. En række arter har været dyrket i årtier på Færøerne, så hvis man vil se pragteksemplarer behøver man ikke  tage til New Zealand, men kan nøjes med en tur til Færøerne !



Akeake-bellisbusk (Olearia avicenniifolia)

Dette er en smuk busk, som på et solrigt voksested blomstrer rigt og tilmed dufter stærkt og dejligt. Det er en busk, der varmt kan anbefales og som kan plantes f.eks. op ad en syd- eller vestvendt husmur.
Busken kan i princippet blive et indtil 6 meter højt træ, men vil ofte fryse noget ned herhjemme, så man kan bedre regne med en størrelse på 1-2 meter.

Olearia avicenniifolia Rinkenæs Gråsten





































Den dejlige akeake-bellisbusk (Olearia avicenniifolia) op ad en husmur.
Den nåede at blive 1½ m høj og blomstre rigt inden en kold vinter slog
den ihjel.

Kardemommevej 6, Gråsten den 04.06.2018.

Forside: Dendrologi.dk

www.dendrologi.dk       -   Sjældne træer, buske og bambus i Danmark samt skov på Færøerne
Martin Reimers
©2023   -   Tlf.: 53 80 19 58   -   E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk