|
Slægten pilebambus burde måske ikke være
medtaget da den enkelte art man dyrker her i landet, japansk
bambus, Pseudosasa japonica, er ganske udbredt. Men, arten
har så mange gode egenskaber og når op over 4 meter i højden
at den kommer med alligevel.
Pilebambusslægten er kendetegnet ved at de fleste arter kun
får en enkelt gren fra hver knæ, en gren der ligesom hos
Sasa næsten er lige så tyk som selve stænglen.
Stængelbladene bliver siddende i lang tid og de rigtige
blade er på palmeagtig vis samlet for enden af grenene og i
toppen af stænglerne. Stænglerne er rette og kan bruges som
pile (deraf slægtsnavnet) eller plantepinde for den sags
skyld og de har ingen
fure mellem knæene som f.eks. furebambus.
Pseudosasa japonica (Japansk bambus)
En rigtig populær bambus i landets sydlige egne. Den når let
over 4 meter i højden og får usædvanligt lange smukke blade
på op til 30 cm i længden og 5 cm i bredden. Desuden er
arten især velegnet til hæk og den breder sig
relativt langsomt sådan at man ikke skal bekæmpe helt så lange
udløbere som hos furebambus men alligevel har planter til
foræring eller udplantning. I Sønderjylland klarede den i læ
og halvskygge de hårde vintre 2009/10 og 2010/11 helt uden
skader selv om den mere vindudsat og længere nordpå ikke kom
igennem vintrene uskadt.
Arten trives fint i halvskygge og har relativt stive
stængler.
Japansk bambus klarer ned til -20°C og bliver op mod 5 meter høj i Danmark.
En af mine egne planter i Gråsten er nået op på 4,7
meter i højden 8 år efter udplantning.
Akebono: Hvidbrogede blade.
Akebonosuji (Variegata): Gule striber på bladene.
Tsutsumiana: Mellemstykkerne på stænglerne er
fortykkede - ligner lidt forårsløg! Sorten er bedre som
solitærplante end arten.
|
