Forhistorisk tid
For ca. 50 millioner år siden var større eller mindre dele
af det færøske område i flere omgange dækket med skov hvor
der blandt andet voksede rødtræ
(Sequoia)
og sumpcypres (Taxodium).
Lagene med organisk materiale blev aflejret i fugtige
områder og siden presset sammen til kullag hvor de nævnte
arter er fundet. Kullene blev tidligere brudt på Mykines og
Suðuroy. På den nordlige del af Suðuroy brydes der stadig
kul i en enkelt mine.
Der er også fundet aftryk af større stammer i de basaltiske
lag fra samme tid.
Mellem sidste istid og historisk tid
Efter afslutningen af sidste istid indvandrede dunbirk
(Dúnbjørk -
Betula pubescens)
til Færøerne. Den uddøde tilsyneladende først da øerne fik
en fastboende befolkning efter år 600.
Almindelig hassel
(Heslirunnur - Corylus avellana)
fandtes på øerne omkring år 1000 men forsvandt nogle
hundrede år senere og dermed var det slut med naturligt
forekommende træer og store buske på Færøerne.
Billedet giver en fornemmelse af hvordan
skovene med dunbirk (Dúnbjørk -
Betula pubescens) i lavlandet kan have
set ud før år 600 hvor mennesket og især fåregræsningen kom
til øerne med fatale konsekvenser for naturen.
Streymoy, Skoven i
Hvalvík, 18.07.2014.
- Og sådan kom lavlandet til at se ud.
Øst for Tórshavn,
25.09.2013.
Historisk tid
Herefter gik der adskillige hundrede år uden træer og større
buske på øerne.
De tidligste historiske kilder, der omtaler udplantning af
træer og buske, stammer fra 1600-tallet, men forsøgene
kronedes næppe med held før midt i 1800-tallet hvor
udplantninger lykkedes i haver med læ og beskyttelse mod de
mange får.
1880´erne
Det første forsøg på at etablere en egentlig skov blev
foretaget midt i 1880´erne ved Tórshavn hvor to af
foregangsmændene var Djóni í Geil og Tróndur Hansen fra
Tórshavn. Forsøget mislykkedes da får ødelagde de små
planter men interessen for skovrejsning var vakt.
Første spring fremad for skovene på Færøerne: 1903-1914
C. E. Flensborg og Tróndur Hansen
Skovrejsningen har bevæget sig i spring fremad.
Den senere direktør for Det Danske Hedeselskab, C. E.
Flensborg kom under sin ansættelse i Hedeselskabet til at få
meget stor betydning for skovplantningen på Færøerne. Han
havde ansvaret for skovrejsningen lige fra sit første besøg
på øerne i 1902 til tiden efter 2. verdenskrig.
C. E. Flensborg. Færøernes Dalgas. Faderen
til de første vellykkedede skovrejsninger.
HedeDanmark 2014.
Gartner Tróndur Hansen blev den første færing som arbejdede
fuldtids med træplantning.
Den første store succesfulde skovrejsning på Færøerne blev
gennemført af C. E. Flensborg i 1903 hvor Tórshavn Byskov på
ca. 6,5 hektar blev tilplantet. I hurtig rækkefølge herefter
fulgte 1913 skovene i
Niðara Hoydali
i udkanten af Tórshavn og
Selatrað på Eysturoy og i
1914 blev skoven på Kunoy plantet.
Andet spring fremad: 1950-55
Skovbrugskommissionen og Leivur Trónd Hansen
Næste spring blev taget i første halvdel af 1950´erne hvor
den færøske skovbrugskommission (Skógfriðingarnevndin) blev
udpeget til at styre aktiviteterne og en række nye skove
blev tilplantet. Den første skovfoged på Færøerne blev ansat
i 1968. Det blev Tróndur Hansens søn, Leivur Trónd Hansen
som fortsatte til sin pensionering i 1987.
Skovafdelingen og Tróndur G. Leivsson
I 1987 blev den færøske skovafdeling (Skógrøkt Landsins)
underlagt skovbrugskommissionen. Chefen blev Leivur Trónd
Hansens søn forstkandidat Tróndur G. Leivsson, som var leder
(Landsskógarvørður) til 2017 hvor han blev ansat som
direktør for Landbrugsstyrelsen (Búnaðarstovan).
Radioprogram på færøsk med Tróndur fra 2012.
Tredje spring fremad: 1970- 1999
Nordisk Arboretudvalg og Søren
Ødum
Det tredje spring fremad foregik ved at eksisterende skove
og beplantninger blev beriget med en lang række nye arter og
interessen for at dyrke træer og buske i byer, landsbyer og
haver voksede voldsomt. Groft sagt skiftede de færøske skove
karakter fra nåletræsplantager til arboreter med mange
forskellige træ- og buskarter. Huse i byer og landsbyer
ændrede sig fra at ligge åbent og forblæst til i stadig
højere grad at være skærmet af træer og buske i frodige
haver.
Disse voldsomme ændringer skyldtes primært en række
plante-indsamlingsekspeditioner som blev gennemført af
Nordisk Arboretudvalg til blandt andet Sydamerika, New
Zealand og Alaska hvor dendrolog Søren Ødum og
landsskógarvørður Trondur G. Leivsson deltog i nogle af dem. Tusinder af
indsamlede planter blev udplantet på Færøerne. Først i
eksisterende skove og plantninger og siden 1990 som gratis
årlige kommunale uddelinger i stadig flere kommuner på
Færøerne.
Dendrolog Søren Ødum fik stor betydning for plantning af
træer og buske på Færøerne. Allerede fra sin ungdom havde
han en glødende interesse for Færøerne og han overtog det
engagement som Arboretet i Hørsholm havde i plantning på
Færøerne i 1970.
Ikke blot deltog Søren Ødum i en række af de ovennævnte
plante-indsamlingsekspeditioner men han sørgede også for
såning og omskoling i Arboretet og deltog aktivt i
udplantning på Færøerne. Hans store glæde og begejstring for
træer og buske på Færøerne virkede smittende.
Søren Ødum var formand for Nordisk Arboretudvalg 1977-1980
og formand for Dansk Dendrologisk Forening i sammenlagt 16
år. Han erhvervede doktorgraden for sin doktordisputats "Choice of Species and Origins for
Arboriculture in Greenland and the Faroe Islands" i 1990
og 1991 blev han forstander for Arboretet i Hørsholm.
Søren Ødum døde i 1999.
Tórshavns byråd støtter skovrejsningen på
Færøerne.
13.07.2014.
Skógrøkt Landsins og Umhvørvisstovan
I 2007 blev Umhvørvisstovan (Miljøstyrelsen) dannet.
Året efter i 2008 blev skovafdelingen, Skógrøkt Landsins,
lagt ind under Umhvørvisstovan og skiftede samtidigt navn
til Skógrøkt.
Ny leder af det færøske skovbrug i 2017
Michael Jacobæus blev i 2017 udnævnt til Tróndur G.
Leivssons efterfølger og han fik titlen afdelingsleder (Deildarleiðari) for Skógrøkt
i Umhvørvisstovan.
Michael er uddannet landskabsarkitekt og har i en
årrække arbejdet i Tórshavns planafdeling og som Tórshavns stadsgartner.
Michaels primære opgaver i Skógrøkt er sammen med afdelings
6 ansatte (2017), at varetage driften af de færøske skove
herunder at sørge for, at skovene understøtter befolkningens
friluftsinteresser, at skovenes naturindhold sikres og at
træproduktionen varetages. Desuden hører Færøernes salgs- og
produktionsplanteskole i Tórshavn under Skógrøkt.
Michael Jacobæus. Daglig leder af Færøernes
skovbrug fra 2017.
Michael Jacobæus
2017.
Forside: Skov på Færøerne
|